Stræbermærket

Stræbermærket

Om at stræbe efter at være en god ven, og være god til at indgå i et fællesskab.

Her er nogle mål for, hvad man skal kunne, vide eller have oplevet for at få mærkerne på de enkelte niveauer.

Stræber 1 
Det er målet at:

  • En øvelse i at give plads.
    Skaf en stor skål slik og lav et møde hvor der spilles, synges, høres fortælling, siddes om bålet eller lignende. Deltagerne fortælles at slikket skal holde hele mødet men at der i øvrigt ikke er noget regler for hvornår og hvor meget man må spise. Evaluér efter mødet hvordan de synes det var.
    Om det var svært ikke at tage slik hele tiden. Om man var bange for at de andre fik mere en én selv. Om man kunne koncentrere sig om det mødet handlede om, når der samtidig stod slik på bordet. Osv.
  • Lav over nogle møder forskellige lege, som besluttes af deltagerne i gruppen på skift. Den der beslutter legen må også bestemme reglerne (eller afvigelserne), og de andre skal give plads og acceptere disse.

Stræber 2
Det er målet at:

  • Fortællestafet.
    Lad alle deltagerne sidde om et bord, bål eller lignende.
    En historie startes af én deltager, og efter 2 minutter fortæller den næste videre, osv. Man skal hele tiden være opmærksom på hvad der tidligere har været sagt i historien, så man respekterer det der tidligere er fortalt. Hvis man vil lave det som en konkurrence, kan man blive dømt ude, når man kommer til at “forbryde” sig på tidligere præmisser eller fortællinger i historien.
    Lederen tager tid og siger når det er den næste til at fortælle videre på historien.
    Man kan evt. starte forfra på en ny historie hver gang den bliver for kompliceret.
  • Hvor godt kender du de andre?
    Tag en runde om bordet, hvor man på skift ”er den”. Lad de andre i gruppen ”gætte”, hvad de tror personen holder mest af ved at gå til FDF, hvad det sjoveste de har oplevet i FDF er (sammen med de andre om bordet), samt hvilke tre sange fra March og Lejr de bedst kan lide. Lad dernæst personen fortælle hvor meget man ramte rigtigt.

Stræber 3
Det er målet at:

  • En øvelse i at lytte – en individuel øvelse.
    Den der tager dette mærke skal prøve at være stille under et helt møde og kun lytte. Man må kun sige noget når man bliver spurgt direkte, og man må kun svar på det man bliver spurgt om. I slutningen af mødet skal man fortælle om hvordan det var og om man opdagede nye sider ved de andre.

Stræber 4
Det er målet at:

  • Fortæl en historie i mindre bidder. Dette er en øvelse i at være opmærksom på tilhørere – både lyttere og fortællere.
    Man skal fortælle en historie der kan udvikle sig i flere retninger. Emnet kunne eksempelvis være “mit livs bedste oplevelse” eller “min bedste lejr” eller lignende. Man må fortælle samlet i 10 min., men man må kun fortælle 1-2 minutter ad gangen. Efter hvert lille fortællerinterval skal tilhørerne spørge ind til de dele af historien de synes er mest interessant, og dette fortælles der videre om. På den måde er det deltagernes opfattelse af hvad der er spændende der skal udvikle historien – og ikke det fortælleren havde forestillet sig.
  • Se verden som andre ser den:
    Beskriv, med positive ord og formuleringer, hvordan andre mennesker sker verden. Det skal være mennesker eller figurer som ser verden meget anderledes end den der beskriver den.
    Opgaven er, at man skal forklare sig, som om man havde en andens persons værdisæt. Lad hver deltager trække en ”hemmelig seddel” fra en skål, hvor der står en rolle eller figur de skal være. Find nu et emne I vil drøfte – eksempelvis forslag til indretning af et helt nyt kredshus for jeres kreds, hvor I skal hen og hvad I skal lave på den næste sommerlejr, eller lignende. Lad nu hver person starte med at bruge to minutter på at forklare, hvad de mener der er de vigtigste tre ting for dem (med udgangspunkt i deres rolle). Lad derefter debatten være åben så alle kan komme til orde, stadig i deres forskellige roller. Lad evt. rollerne være hemmelige, sådan at man til sidst skal se om man kan gætte hvem de andre er, evt. ud fra en samlet liste af roller – “kan vi gætte hvem der lige har været Kaptajn Klo i de sidste 20 minutter…?”
    Eksempler på figurer man kan vælge kunne være Silas eller Fede Dorit fra Terkel i Knibe, Orla Frøsnapper, Emil fra Lønneberg, Jack Sparrow, Kaptajn Klo, Pingvin fra Batman, Malfoy fra Harry Potter, osv.

Stræber 5
Det er målet at:

  • Sæt dig ind i en stemning – en øvelse i stemninger.
    Skab en situation hvor 3-6 unge diskuterer et emne. Eksempelvis en rundbordsdiskussion hvor I drøfter et emne der er relevant for jer.
    På bordet sættes en skål med sedler med forskellige sindstemninger eller opførsler og gerne flere af hver slags. Eksempelvis Glad, Sur, Vred, Optimistisk, Skuffet, Ked af det, Ivrig, Irriteret, Sindig, Kæk, Pessimistisk, Snakkende, Stille, osv.
    Ind imellem, eksempelvis hvert 5 minut, trækker alle en ny seddel fra skålen. De skal nu fortsætte diskussion i den nye stemning de har trukket.
    Hvis det skal være ekstra udfordrende skal deltagerne samtidig med diskussionen, skrive ned hvilke stemninger de andre spiller de forskellige tidsintervaller.
    Planlæg en lejr – en øvelse i at give plads til andre.
    Sid om et bord. Drøft forslaget til programmet ét punkt ad gangen. Efter 5-10 minutter udpeges én via lodtrækning til at konkludere og beslutte hvad man skal lave og hvordan – ud fra de input der har været i diskussionen. Dernæst tages næste programpunkt. Alle skal acceptere de ting der bliver besluttet og på lejren deltage engageret i alle program

Stræber 6
Øvelser i god dannelse:

  • Diskutér hvad god opdragelse/dannelse er ved at prøve at beskrive så mange “uskrevne” regler eller goder ideer som muligt, indenfor følgende områder:
    • Når man spiser sammen.
    • Vores sprog og tiltaleformer.
    • Når man kommer ind i “et rum” og tager del i en allerede eksisterende diskussion der foregår.
    • Når man er i det offentlige rum eller kører med offentlig transport.
    • Når man føler at andre taler ned til én eller støder én. Eller når man oplever andre blive “angrebet”
  • Sæt alle punkter, der kommer frem, på listen, og drøft efterfølgende om du er enig, eller om du synes, det er for meget eller forkert. Vurdér om der er ting på “din egen liste”, som du synes, du bør ændre og fortæl de andre, hvad det er.
  • Med udgangspunkt i listen om “god dannelse” I har lavet, skal I på en weekendlejr observere folks adfærd i virkeligheden og finde gode og dårlige eksempler. Så uden at involvere dem i observerer skal I sørge for at bringe jer selv i de forskellige situationer (spisning, samtale, offentligt rum, osv.), og notere jer eksempler på adfærd I synes er særligt dannet i forhold til jeres liste, samt adfærd der er særligt uddannet (eller uopmærksomt).
    Når I har været i alle situationerne skal I drøfte jeres punkter og vurdere om der er nogen af de “uddannede situationer” som personen bevidst har gjort for at signalere en bestemt adfærd, samt om der er nogen af de “dannede situationer” som personen har gjort bevidst for at være opmærksom.

Stræber 7
Øvelser i at tænke positivt:

  • Find i aviserne, i jeres kreds eller i lokalområdet, 10 forskellige emner som er beskrevet som noget negativt, eller generelt opfattes negativt. Det kan være politiske diskussioner, miljøproblemer, problemer i lokalområdet, osv.
    Diskutér punkterne ét ad gangen og find så mange positive ting om emnet som muligt, altså med udgangspunkt i en antagelse at det ikke er et problem med noget godt. Drøft dernæst om I for nogle af punkterne reelt har skiftet opfattelse efter I har set det fra den anden side.
  • Tag en snak om folk I kender og også gerne sig selv. Er der nogen der næsten altid ser “glasset halvt tomt” og altid er kritiske? Er der nogen der næsten altid ser “glasset halvt fuldt” og altid er positive? Hvor vil I placere alle jer andre på denne linje fra altid kritisk til altid positiv?
    Tag en snak om hvilken forskel det gør for én selv om man generelt er kritisk eller generelt er positiv.
    Tag en snak om hvilken forskel det gør på andre mennesker og deres måde at opfatte én, hvis man generel er kritisk eller generel er positiv.
    Slut af med at fortælle hvor på denne linje du godt selv kunne tænke dig at være.

Stræber 8
Øvelser i at sætte ord på empati:

  • Find 2-3 film at tage udgangspunkt i. Film med mange forskellige følelsesmæssige udtryk. Eksempelvis Blinkende lygter, Schreck, Kung Fu Panda, eller lignende. Tegnefilm eller animerede film kan have den fordel at udtrykkene kan være mere karikerede.
    Udvælg nogle scener hvor der er mange følelsesudtryk i spil og gerne hvor der skiftes sindsstemninger undervejs. Prøv i fællesskab at sætte ord på hvilke følelser de enkelte parter i scenen føler og de skift i følelser der måtte være i scenen. Husk kun at drøfte følelser og ikke tanker. Eksempelvis vrede, glæde, angst, afsky, begejstring, frygt, had, omsorg, kærlighed, sur, ked, fornærmet, osv.
  • Lav en liste med følelser (alá den beskrevet ovenfor). Se filmene og find de forskellige følelser hos personerne undervejs. Se en scene igennem og lad de enkelte deltagere skrive følelser ned, så man selv når at danne sig et indtryk inden diskussionen i plenum.
  • Tag udgangspunkt i nogen af de konfliktfyldte eller negative følelser og drøft hvordan en passende adfærd vil være overfor disse. Altså hvordan man bedst muligt burde have reageret i scener hvor der var personer der var vrede, sure, fornærmede, kede af det, osv.
  • Diskutér udtrykket at “spejle en følelse”. Altså at give udtryk for at man forstår den andens følelse og kan sætte sig ind i den. Empati opfattes som evnen til at sætte sig ind i den andens sted. Sympati er evnen til at føle det samme som den anden og altså dele følelsen. Hvad betyder forskellen på de to, og er udvises der empati eller sympati i de klip I har udvalgt?

Stræber 9
Øvelser i at tage ansvar og være handlekraftig:

  • Lad en leder eller en uvildig person være klar en mængde mindre opgaver der kan løses af en gruppe og som tager omkring 10-15 minutter at løse. Deltagerne skal derefter på skift, med hver sin opgave, have lederrollen og alle andre i gruppen må kun gøre det lederen “befaler”. Opgavernes løsning afhænger altså alene af “lederens” måde at løse den med gruppen på, og den hjælp man kan få ved at spørge gruppen aktivt. Alle andre må gerne deltage flittigt, men det er forbudt for andre at tage nogen former for initiativ. Efter hver opgave skal hele gruppen evaluere hvad der gik godt og skidt. Hver deltager skal igennem to opgaver som leder.
  • Planlæg en lejr med en del forskellige programpunkter og opgaver. Definér i fællesskab alle opgaverne der skal løses på lejren, både de praktiske, aktiviteter, transport, osv. Fordel derefter opgaverne imellem deltagerne, således at alle har mindst én opgave alene, og mindst én opgave sammen med 1-2 andre.
    Inden lejren og under lejren er det forbudt andre (også lederen) at følge op på opgaver der ikke er deres egne, og man skal således udvise fuld tillid til, at den eller de der har sagt ja til opgaven får den løst af sig selv. Det forudsættes naturligvis at alle deltager aktivt i lejren og ikke siger nej til det program der er aftalt.
    Det handler ikke om kvaliteten i opgavens løsning, men om at man tager ansvar og får tingene gjort.
  • Efter lejren evalueres de opgaver man har løst af resten af gruppen med fokus på hvad man gjorde bedst.

Stræber 10
Øvelser i ærlighed og troværdighed:

  • Pas på disse øvelser. De bør styres af en leder og det er vigtigt at tonen holdes meget ordentlig og situationen hele tiden vejres. Bemærk at man kun bør kommentere andres adfærd – altså det man kan observere. Når nogle begynder at fortælle om hvad andre synes eller hvad andres intentioner er, bør lederen korrigere dette og få gruppen tilbage på sporet hvor man kun taler om det man kan observere.
  • Ofte har vi svært ved at se os selv som andre ser os, og det er sjældent at andre maner sig op til at fortælle én om ens dårlige vaner eller områder hvor man ”støjer” i fællesskabet. Denne øvelse går ud på at man på skift lader resten af gruppen fortælle én tre rigtig gode karaktertræk ved én, og tre karaktertræk som man med fordel kan arbejde på at forbedre. På skift – en god og en der kan forbedres. Man må ikke argumentere eller bortforklare det man får at vide, men man må gerne spørge ind til det hvis man ønsker det uddybet.
    Hvis man laver øvelsen flere gange eller ønsker den mere kvalificeret, kan man sende personen ”udenfor døren” imens gruppen bliver enige om hvilke punkter man ønsker at fremhæve. Sørg for at fokusere på de punkter man kan gøre noget ved, når I drøfter punkter til forbedring.
    Man kan udvide øvelsen med, at den der får kritik kun må sige tak. Det er en meget spændende og svær øvelse i at lytte, da de fleste af os har en meget kraftig trang til at ville modargumentere.
  • Bed om at få ærlige svar fra gruppen.
    Hver deltager skal finde mindst to ting om sin egen adfærd, hvor man gerne vil bede gruppen om et ærligt svar. Det kan være små ting som ”har jeg tit dårlig ånde” eller store ting som ”synes I jeg er rar at være sammen med”, eller det kan være mere ufarlige ting som ”synes I jeg er godt til at holde hvad jeg lover”. Udfordringen i øvelsen er naturligvis at man dels beder om det ærlige svar, men ligeså meget at gruppen skal give det ærlige svar.
  • Hvor god er jeg i gruppens kultur?
    Tag en drøftelse om hvilke karaktertræk I mener, er vigtigt for at fungere godt i jeres gruppekultur. Det kunne være ”at være en god ven”, ”god til at lytte”, ”god til at give plads”, ”sjov at være sammen med”, ”opmærksom på andre”, osv. Find 5-10 punkter til listen afhængig af hvor ambitiøse I vil være.
    Dernæst gennemgår I listen for hvert punkt for hver person i gruppen og giver vedkommende feedback i forhold til punktet. Hvis ikke feedbacken rene roser, så brug lidt tid på at fortælle hvilken helt konkret adfærd ved personen I oplever, som kan ”støje” i forhold til jeres punkter, samt hvordan en mere hensigtsmæssig adfærd kunne være.