Modsmærket
Formål
Mod er en vigtig egenskab, der giver mennesket styrke til at overkomme såvel dagligdagens udfordringer som ekstraordinære situationer i livet. At være modig handler ikke om at være frygtløs, men om at møde sin frygt og udfordre den i det omfang, man kan.
Af: Mærkearbejdsgruppen
Mod 1 – At være modig alene
Derfor tager vi mærket
Modsmærket udfordrer FDFerne sammen. Men det kan være ekstra modigt at være helt alene – med sig selv og sine tanker.
Aktivitetsforslag 1
Leg gemmeleg eller Lygten i spanden i mørke.
Aktivitetsforslag 2
Sid alene i længere tid (som Emil i snittehytten).
Aktivitetsforslag 3
Hold en weekendtur eller et møde, hvor FDFerne skal være alene i en rum tid.
Vejledning
Lygten i spanden er beskrevet i FDFs legedatabase.
Inspiration
Mod 2 – At være modige sammen
Derfor tager vi mærket
Når vi er sammen, er det nye ting, der udfordrer – her fokuserer vi på oplevelser, hvor FDF-klassen skal arbejde sammen om aktiviteter, hvor de sættes på prøve.
Aktivitetsforslag 1
Følg en snor spændt op mellem nogle træer, hvor I har bind for øjnene men holder hinanden i hænderne.
Aktivitetsforslag 2
Lav et natløb for FDFerne, hvor der indgår skræmmende poster. FDFerne skal løse posterne på hold.
Aktivitetsforslag 3
Tal med FDFerne om, hvad de tør gøre sammen som gruppe, som de ikke ville turde alene. Lav efterfølgende aktiviteten, hvis det er muligt.
Mod 3 – At prøve noget nyt
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at overskride sine grænser og vove sig ud i det ukendte.
Aktivitetsforslag 1
Prøv en følekasse med mærkelige og slimede ting.
Aktivitetsforslag 2
Afhold et FDF-møde kun med ting, I aldrig har prøvet før.
Aktivitetsforslag 3
Lad FDFerne planlægge et møde for første gang.
Vejledning
2: En følekasse er en kasse med huller til hænderne – men du kan ikke se indholdet i kassen. Man kan lave et hul på bagsiden, så lederne kan skifte indholdet i kassen.
Inspiration
Mod 4 – At stole på de andre
Derfor tager vi mærket
Tillid er modet til at stole på andre. Det udvikler os, når vi lægger lidt af vores liv i de andres hænder.
Aktivitetsforslag 1
Lav en aktivitet, hvor FDFerne på skift skal fortælle hinanden, hvad der gør ham/hende til en god ven eller lignende.
Aktivitetsforslag 2
Byg en konstruktion, for eksempel en tømmerflåde og sejl i tillid til, at de andres arbejde holder.
Aktivitetsforslag 3
Leg lege, hvor FDFerne skal have tillid til hinanden.
Inspiration
Mod 5 – At tage ansvar
Derfor tager vi mærket
I FDF leder voksne børn. Men det er sjovt og sejt at snuse lidt til at være ansvarlig for egne og andres oplevelser – for hvad kræver det egentlig?
Aktivitetsforslag 1
Planlæg et FDF-møde uden ledernes hjælp.
Aktivitetsforslag 2
Tag på weekendlejr, hvor FDFerne skiftes til at være tovholder. Tovholderen er den eneste, der må spørge om hjælp hos lederne. Alle andre skal gå til tovholderen.
Aktivitetsforslag 3
Planlæg en aktivitet for hele kredsen på en lejr.
Vejledning
2: Lederen er stadig endelig ansvarlig for aktiviteten. Det er vigtigt at have blik for dynamikken i gruppen, når “magten” placeres på en enkelt eller to i FDF-klassen.
Mod 6 – At være sig selv
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at stå frem og sige ”Her er jeg, og det står jeg for”. Samtidig er det en vigtig del af at finde sit ståsted.
Aktivitetsforslag 1
Lad FDFerne på skift præsentere sig selv for hinanden og fortælle noget de er stolte af ved dem selv.
Aktivitetsforslag 2
Lad FDFerne skiftes til at fortælle deres livshistorie i 10 minutter uden at blive afbrudt. De andre må kun stille opklarende spørgsmål.
Aktivitetsforslag 3
Lav en FDF-kampagne for ikke-FDFere.
Vejledning
2: Det kan være en fordel at lave små 3-mandsgrupper, hvor de kender hinanden godt og har tillid til hinanden.
3: En FDF-kampagne handler om at brande kredsen lokalt. I kan lave en udstilling om FDF i byen, lave plakater og hænge op, fortælle alle venner og familier om FDF. Find selv på gode “kanaler” i jeres lokalområde.
Mod 7 – At være i det ukendte
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at vove sig ud, hvor man aldrig har været, og ikke at vide, hvor rejsen ender.
Aktivitetsforslag 1
Tag på terningløb, hvert kast med terningen bestemmer, hvor I skal hen
Aktivitetsforslag 2
Skab et møde med nye mennesker et sted I ikke normalt ville komme.
Aktivitetsforslag 3
Sæt FDFerne af et fremmed sted, sammen i en gruppe, og lad dem selv finde hjem.
Vejledning
2: I kan mødes med den lokale sportsforening, plejehjemmet eller varmestuen.
Mod 8 – At holde ud
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at holde fast, når tingene er hårde og svære. Men sammen kan vi hjælpe hinanden til at holde fast og holde ud.
Aktivitetsforslag 1
Vær stille under en hel weekendlejr.
Aktivitetsforslag 2
Gå på gløder eller glasskår.
Aktivitetsforslag 3
Tag på en overnatning, hvor temaet er, at FDFerne skal klare sig selv eller klare uden de vigtigste ting.
Vejledning
2: Det er vigtigt, at lederne har sat sig godt ind i, hvordan man gennemfører aktiviteterne på en sikker måde, inden de prøver det med FDFerne. Prøv eventuelt selv først.
Inspiration
Mod 9 – At se sin frygt i øjnene
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at se sin frygt i øjnene, men trygge rammer i fællesskabet gør det sikkert. Man vokser som menneske, når man kender sine grænser og ud fra dem kan sige til og fra.
Aktivitetsforslag 1
Leg margretheskål, hvor FDFerne skriver ting de er bange for på papirlapper. Tal efterfølgende om, hvorfor de valgte de forskellige ting.
Aktivitetsforslag 2
Lav en aktivitet, hvor FDFerne skal illustrere en episode, hvor de var bange, men klarede den alligevel.
Aktivitetsforslag 3
Tal om hvad I er bange for og lav et møde med udgangspunkt i dette. Her kan FDFerne udfordre deres frygt under trygge og kontrollerede forhold.
Vejledning
2: Man kan illustrere en oplevelse som billedkunst, mal eller tegn. En anden måde at illustrere er gennem drama – vær opmærksom på, at det ikke bliver pjat. Det kan håndteres ved at fokusere på, hvordan man klarede det “farlige” sammen.
Inspiration
Mod 10 – At turde satse og fejle
Derfor tager vi mærket
Det kræver mod at sætte sig selv i spil, og at kende sig selv godt nok til at gøre noget, man ikke er god til.
Aktivitetsforslag 1
Sats på, hvor mange gange, I kan gennemføre en bestemt aktivitet og få point ud fra, om I satser rigtigt.
Aktivitetsforslag 2
Tal om, hvad I er dårlige til – og planlæg møder ud fra det.
Aktivitetsforslag 3
Optræd med det, I er dårlige til.