Pionermærket
Pionermærket handler om alle aktiviteter inden for pionerarbejde og tovværkskunst.
Her er nogle mål for, hvad man skal kunne, vide eller have oplevet for at få mærkerne på de enkelte niveauer.
Pioner 1
Det er målet at
- Der er bygget noget ved hjælp af reb og rafter.
- Der er blevet introduceret tre forskellige knob eller stik.
- Man kan binde sine egne sko med snørebånd.
Pioner 2
Det er målet at:
- Der er bygget noget, man kan sidde på eller komme op på.
- Man er blevet introduceret til, hvordan en besnøring bindes stramt.
- Man er blevet introduceret til knob til fastgørelse.
- Man mestrer principperne i en besnøring.
- Man er introduceret til en metode til opkvejling af reb.
- Man er introduceret til, hvorfor reb er tacklede eller splejsede i enderne.
Pioner 3
Det er målet at:
- Der er bygget noget, der inkluderer en bevægelig del.
- Man mestrer en stram besnøring.
- Man mestrer knob til fastgørelse.
- Man mestrer en metode til opkvejling af reb.
- Man er blevet introduceret til rebs vedligehold og opbevaring i kredsen.
- Man er introduceret en metode til nødtackling af rebender.
- Man er introduceret til trekantsprincippet.
- Man er blevet introduceret til besnøring af bukketoppe.
Pioner 4
Det er målet at:
- Der er bygget noget, der inkluderer anvendelse af taljetræk og/eller pløkforstærkning.
- Man mestrer besnøring af bukketoppe.
- Man er blevet introduceret til knob eller tovværksarbejde til svær sammenføjning.
- Man er introduceret til en metode til tackling eller splejsning af tampe.
- Man er introduceret til vedligehold af svært pionergrej (Sjækler, blokke, taljetræk).
- Man er introduceret til en metode til opkvejling af taljetræk eller svært/langt tovværk.
- Man er introduceret i en metode til beskyttelse af toppen af raftepløkker .
- Man er introduceret i en metode til vurdering af rafters kvalitet.
Pioner 5
Det er målet at:
- Der er bygget noget, der kræver roterende dele, der hejses med talje, byggeri i flere etager eller byggeri på vand.
- Man mestrer en metode til svær sammenføjning af tovværk.
- Man mestrer en metode til takling eller splejsning af tampe.
- Man mestrer en metode til opkvejling af taljetræk eller svært/langt tovværk.
- Man er introduceret til kredsens principper for vedligehold og opbevaring af pionergrej.
- Man er introduceret til en metode til anvendelse af kovs ved træk i reb.
Pioner 6
Det er målet at:
- Man har arbejdet med avanceret pionerarbejde i form af f.eks. tensegrity-strukturer, flydende konstruktioner (der er store nok til at mere end en person kan stå op) eller andre konstruktioner af tilsvarende sværhedsgrad.
- Man kan identificere forskellige rebtyper.
- Man er i stand til at vurdere sikkerheden for et pionerarbejde på niveau 3, herunder kritiske dele af konstruktionsfasen (f.eks. løft eller midlertidige sikringer).
- Man mestrer kredsens principper for vedligehold og opbevaring af pionergrej.
- Man har kendskab til konstruktion og anvendelse af forskellige buktyper herunder trebuk, firebuk, foldebuk og konstruktionsbuk.
- Man har kendskab til forholdet mellem grundflade og platform i tårnkonstruktioner.
- Man har kendskab til de elementære belastningsformer; tryk og træk.
Pioner 7
Det er målet at:
- Man har kendskab til rebstyrker for forskellige materialer og rebdiametre.
- Man har kendskab til forholdet mellem rebstyrke og forsvarlig belastningsevne.
- Man har kendskab til øje-, kort- og langsplejsninger.
- Man er introduceret i en metode til at lave modeller af pionerprojekter.
- Man er i stand til at vurdere sikkerheden for et pionerarbejde på niveau 4, herunder kritiske dele af konstruktionsfasen (f.eks. løft eller midlertidige sikringer).
Man har gennemført et pionerarbejde efter kriterierne på niveau 3 som primær byggeleder. - Man har kendskab til forskellige pløkforstærkninger og deres belastningsevne.
- Man har kendskab til bygning af rebstiger.
- Man har kendskab til de elementære belastningsformer: bøjning og vridning.
Pioner 8
Det er målet at:
- Man har arbejdet med at udvikle et simpelt pionerarbejde fra bunden (det betyder ikke, at det skal være originalt, men det skal ikke være baseret på andres instruktioner eller eksisterende tegninger).
- Man mestrer en metode til at lave modeller af pionerprojekter.
- Man mestrer principperne for anvendelse af taljetræk, herunder forholdet mellem kræfterne for forskellige taljetræk.
- Man har kendskab til tovbroteori, herunder hvor langt kan en bro spænde, og hvordan reb opfører sig under og mellem belastning.
- Man er i stand til at vurdere sikkerheden for et pionerarbejde på niveau 5, herunder kritiske dele af konstruktionsfasen (f.eks. løft eller midlertidige sikringer).
- Man har gennemført et pionerarbejde efter kriteriererne på niveau 4 som primær byggeleder.
Pioner 9
Det er målet at:
- Man har kendskab til rafters brudstyrke.
- Man kan identificere rafter i tryk og træk i en konstruktion (f.eks. et tensegritytårn). Det vil sige hvor i rafterne, der er tryk og trækkræfter, samt hvor de er størst.
- Man har kendskab til beregning af nødvendig opdrift (f.eks. i form af tønder eller plastdunke) ved bygning af tømmerflåder eller andre flydende konstruktioner.
- Man er i stand til at vurdere sikkerheden for et pionerarbejde på niveau 6, herunder kritiske dele af konstruktionsfasen (f.eks. løft eller midlertidige sikringer).
- Man har gennemført et pionerarbejde efter kriteriererne på niveau 5 som primær byggeleder.
Pioner 10
Det er målet at:
- Man har kendskab til basal styrkeberegning af statiske konstruktioner
- Man har gennemført et pionerarbejde efter kriteriererne på niveau 6 som primær byggeleder.
- Man er kommet med et forbedringsforslag og evalueringer til mærkebeskrivelsen for pionermærket og har sendt dette til mærkeudvalget.