Klatringsmærket

Klatringsmærket

Klatringsmærkerne handler om forskellige oplevelser ved klatring eller måder at klatre på.

Her er nogle mål for, hvad man skal kunne, vide eller have oplevet for at få mærkerne på de enkelte niveauer.

Klatring 1
Det er målet at: 

  • Børnene skal lave og gennemføre en 25 meter lang ”jorden er giftig” bane.

Klatring 2
Det er målet at: 

  • Børnene har prøvet at træklatre med en uddannet klatreinstruktør.
    Man skal klatre til mindst 7 meters højde.

Klatring 3
Det er målet at: 

  • Børnene skal have prøvet at abseile eller rapelle med en uddannet klatreinstruktør.
    Man skal abseile eller rapelle fra mindst 7 meters højde.

Klatring 4
Det er målet at: 

  • De unge skal have prøvet at klatre på klatrevæg eller at kasseklatre med en uddannet klatreinstruktør.
    Man skal klatre til mindst 7 meters højde eller kasseklatre til 15 kasser.

Klatring 5
Det er målet at: 

  • De unge skal have prøvet at prusikklatre eller på anden måde kunne komme op af et reb ved egen kraft – sammen med en uddannet klatreinstruktør.
    Man skal klatre mellem 2 punkter, hvor der er mindst 5 meter imellem.

Klatring 6
Det er målet at: 

  • Opnå og kunne demonstrere rutine i sikringsteknik. Dette vurderes af en eksamineret klatreinstruktør.

Klatring 7
Det er målet at: 

  • Opnå og kunne demonstrere rutine i førstemandsklatring i træ eller på klatrevæg. Dette vurderes af en eksamineret klatreinstruktør.
    For klatrevæg svarer dette til sikringskursus 1 (S1) i Dansk Klatreforbunds vægklatreuddannelse.

Klatring 8
Det er målet at 

  • Opnå og kunne demonstrere rutine i etablering af standplads og personligt abseil i træ eller på klatrevæg. Dette vurderes af en eksamineret klatreinstruktør.
    For klatrevæg svarer dette til sikringskursus 2 (S2) i Dansk Klatreforbunds vægklatreuddannelse.
    For træ svarer dette til begynderkursus i Klatresamrådets træklatreuddannelse.

Klatring 9
Det er målet at: 

  • Opnå og kunne demonstrere rutine i redning i træ eller på klatrevæg. Dette vurderes af en eksamineret klatreinstruktør.
    For træ svarer dette til instruktørkursus i Klatresamrådets træklatreuddannelse.

Klatring 10
Det er målet at: 

  • Bestå eksamen som instruktør i træ- eller vægklatring.
    Eksamen i vægklatring afholdes i henhold til Dansk Klatreforbunds normer.
    Eksamen i træklatring afholdes i henhold til Klatresamrådets normer.