Friluftslivsmærket

Friluftslivsmærket

Friluftslivsmærket handler om de aktiviteter, vi traditionelt kalder primiliv og standlejrliv i FDF.

Her er nogle mål for, hvad man skal kunne, vide eller have oplevet for at få mærkerne på de enkelte niveauer.

Friluftsliv 1: 
Det er målet at:

  • Børnene sover i telt mindst én overnatning.
  • Mindst ét måltid tilberedes og spises udendørs.

Friluftsliv 2: 
Det er målet at:

  • Børnene sover i telt mindst to nætter i sammenhæng.
  • Alle måltider tilberedes og spises udendørs.

Friluftsliv 3: 
Det er målet at:

  • Børnene sover udendørs mindst to nætter sammenhængende i noget andet end telt.
  • Alle måltider spises udendørs og alle varme måltider tilberedes på bål eller trangia.

Friluftsliv 4: 
Det er målet at:

  • De unge sover i telt mindst to sammenhængende nætter .
  • Alle måltider tilberedes og spises udendørs.
  • Gruppen laver spisebord, fedtfælde og hævet bålsted.

Friluftsliv 5: 
Det er målet at:

  • De unge sover i bivuak eller shelter mindst to  sammenhængende nætter.
  • Alle måltider spises udendørs og alle varme måltider tilberedes på bål.
  • Alt grej der bruges bæres til stedet af gruppen i fællesskab og ad én omgang, undtaget mad, vand og grej til madlavning.

Friluftsliv 6: 
Det er målet at:

  • De unge sover i telt mindst tre sammenhængende nætter.
  • Alle måltider tilberedes og spises udendørs.
  • Gruppen laver køkkenbord, spisebord og overdækning.
  • Gruppen vælger at bygge mindst én af følgende:
    – Vaskeplads.
    – Rygsækstativ.
    – Tørrestativ.
    – Indgangsportal.

Friluftsliv 7: 
Det er målet at:

  • De unge sover i bivuak eller shelter mindst tre sammenhængende nætter .
  • Alle måltider tilberedes på bål og spises udendørs.
  • Der ikke er umiddelbar adgang til at komme indendørs.
  • Alt grej der bruges, bæres til stedet af gruppen i fællesskab.

Friluftsliv 8: 
Det er målet at:

  • Man sover i bivuak mindst tre sammenhængende nætter.
  • Alle måltider tilberedes på bål og spises udendørs.
  • Der mindst er 1 km til et sted, hvor man kan komme på toilet eller indendørs.
  • Alt grej der bruges bæres til stedet af gruppen i fællesskab.
  • Gryder/pander kun bruges til at varme vand – ikke til madlavning.
  • Gruppen vælger at lave mindst én af følgende aktiviteter:
    – Snit en ske inden lejren og bruge den på lejren.
    – Prøve at være på “spadehike”.

Friluftsliv 9: 
Det er målet at:

  • Man sover i telt mindst tre sammenhængende nætter.
  • Alle måltider tilberedes og spises udendørs.
  • Gruppen laver køkkenbord, spisebord og overdækning.
  • Gruppen vælger at bygge mindst én af følgende:
    – Varmtvandsanlæg.
    – Sauna.
    – Ovn.
    – Varmereflektor.

Friluftsliv 10: 
Det er målet at:

  • Man sover i bivuak mindst tre sammenhængende nætter.
  • Alle måltider tilberedes på bål og spises udendørs.
  • Der er mindst er 1 km til et sted, hvor man kan komme på toilet eller indendørs.
  • Alt grej der bruges, bæres til stedet af gruppen i fællesskab.
  • Gryder/pander kun bruges til at varme vand – ikke til madlavning.
  • Der kun medbringes mad som er “rene” råvarer – altså ikke forarbejdede.
  • Bivuakken man sover i, laves udelukkende af naturmaterialer og tov.