Dramamærket
Dramamærket handler om de aktiviteter i FDF, hvor vi optræder eller underholder.
Drama 1
Det er målet at:
- Børnene har været deltagere i et temaløb eller temalejr, hvor ledere/poster er klædt ud.
- Børnene enten:
- har optrådt udklædt i en sketch til et lejrbål,
- eller har deltaget i forberedelse og afvikling af en cirkusforestilling for kredsen.
Uanset valg bør der være fokus på udklædning og sminkning.
- Børnene har prøvet at lave dukketeater eller skyggeteater.
Drama 2:
Det er målet at:
- Børnene har optrådt i en rolle eller karakter over for resten af FDF-klassen eller patruljen, gerne sammen med andre. Eksempelvis som optrædende i et indslag til en gudstjeneste eller kredsarrangement.
- Børnene
- enten har lavet julekort eller “feriepostkort”, hvor man tager billeder af børnene, der er klædt ud. Eksempelvis en fiktiv rejse til Egypten eller juleevangeliet. Send postkortene til familie eller venner.
- eller har lavet gipsmasker.
Drama 3:
Det er målet at:
- Børnene har optrådt til et lejrbål med gøgl.
- Børnene kan udføre to af følgende gøgleraktiviteter:
- Kunne holde en diablo kørende i to minutter.
- Kunne gå på line 5 meter med balancestang.
- Kunne holde én hulahopring “kørende” om livet i 1 minut eller kunne holde tre hulahopringe “kørende” om livet 15 sekunder.
- Kunne jonglere med tre balloner eller tørklæder i 1 minut, eller jonglere med tre bolde i 15 sekunder.
- Kunne sjippe i 3 minutter eller sjippe bue i 1 minut.
- Kunne gå 40 meter på almindelige stylter.
- Have optrådt med 3 tryllenumre.
Drama 4:
Det er målet at:
- De unge har deltaget i en sketch med fokus på historieformidling (det verbale / pointen i sketchen)
- De unge har optrådt til et lejrbål med gøgl.
- De unge skal kunne udføre to af følgende gøgleraktiviteter:
- Kunne lave mindst tre tricks med diablo.
- Kunne holde en djævelstik kørende i to minutter.
- Kunne køre på et-hjulet cykel i 15 sekunder.
- Kunne gå på line 5 meter uden balancestang.
- Kunne holde 7 hulahopringe “kørende” om livet og begge arme i 10 sekunder.
- Kunne jonglere med tre bolde i 1 minut.
- Kunne jonglere med tre forskellige objekter i 15 sekunder.
- Kunne sjippe dobbelt bue i 1 minut.
- Kunne gå 40 meter på påspændingsstylter.
- Kunne udføre 10 tryllenumre.
Drama 5
Det er målet at:
- De unge skal have optrådt i en rolle eller karakter på et temaløb. Eksempelvis post på spionnatløb, som indianer på sommerlejrens dagsløb eller som statist på en førstehjælpspost.
- De unge skal have været “på scenen” i Gæt og Grimasser så mange gange, at tilskuerne har gættet mindst 50 af ens ord i alt.
- De unge har optrådt solo på et arrangement med forældre og børn med minimum 20 deltagere. Eksempelvis til en gudstjeneste, et lejrbål, en post på et løb eller lignende.
- De unge har deltaget i en sketch med fokus på kropssprog.
- De unge kan udføre én af følgende gøgleraktiviteter:
- Kunne jonglere med tre forskellige objekter i 1 minut.
- Kunne jonglere med tre bolde med ild i i 30 sekunder.
- Kunne køre 50 meter på et-hjulet cykel.
- Kunne sjippe dobbelt bue i 1 minut, mens man laver andre ting end at hoppe normalt. Eksempelvis laver armbøjning, hopper på hænder eller lignende.
- Kunne lave mindst 7 tricks med diablo.
- Kunne lave mindst tre tricks med djævelstick.
Drama 6
Det er målet at:
- Man har stået for planlægningen og afviklingen af et lejrbål med mindst 30 deltagere i kredsen eller netværket.
- Under lejrbålet skal man har sunget for på March og lejr-sange, samt instrueret fagter til mindst to sange.
- Man skal have været “for-råber” på mindst to lejrbålsråb og have afviklet konkurrencer og sketches.
Drama 7
Det er målet at:
- Man skal have deltaget i opførslen af et mimeindslag på det lokale bytorv eller andet sted i lokalområdet. Indslaget skal tage mindst 30 minutter. Det kan eventuelt foregå som et slowmotionindslag hvor man forestiller at skulle flytte en stor imaginær ting, kluddermor i slowmotion, et skuespil eller lignende.
- Man skal have afholdt mindst tre andagter for mere end 30 deltagere.
Drama 8
Det er målet at:
- Man skal have stået for dramadelen af et temaløb, hvor man har arbejdet med at instruere andre statister i dramadelen. Dette kan eventuelt gøres sammen med fantasimærket.
- I instrueringen skal man lære statister om brugen af sprog og nonverbal kommunikation, der underbygger den rolle, man skal formidle.
- I forbindelse med temaløbet skal man arbejde med avanceret sminkning og udklædning af statister.
Drama 9
Det er målet at:
- Man skal have planlagt og afviklet et gennemgående tema på en sommerlejr med fokus på drama-/rollespilsdelen af temaet. Eventuelt sammen med fantasimærket.
- Man skal have optrådt fra en scene for mere end 300 deltagere.
Drama 10
Det er målet at:
- Man skal have været ansvarlig for statistdelen af en hel temalejr, der er meget tung på dramadelen. Eksempelvis en førstehjælpsweekend, som beskrevet i førstehjælpsmærket, statistdelen på en landslejr eller en meget dramatung sommerlejr.
- Man skal have arbejdet med effektsminkning, enten som sårsminkning på en førstehjælpslejr, orker og uhyrer på en temalejr eller lignende.
- Man skal have arbejdet med selv at fremstille udklædning til figurer på en temalejr.